onsdag den 27. november 2013

Hvad med den fødsel der, gik det godt?

Ja for helvede! Det gik pisse hamrende over kodyl mega godt!!

Kan man virkelig sige det om en fødsel? JA

Vi kom på Næstved svangerafdeling kl 11, søndag d.17. I følge aftale med min jordemor (JM) Anette. De seneste dage havde en masse dumme tanker plaget mit sind. Oplevelsen fra sidste år i september med vores tvillingepiger som blev født i uge 25, har sat sine spor. Dumme mennesker var også begyndt at spørge om jeg "ikke frygtede fødslen med det jeg havde i bagagen" jeg kunne klappe dem en på siden af hovedet. For man begynder sgu da ikke at rippe op i noget træls noget, liiiige op til en fødsel. Jeg havde brugt en del energi på, at 'pakke' oplevelserne fra sidste år lidt væk, for ikke at blande det ind i den dejlige begivenhed som skulle komme. Så jeg blev lidt sat skakmat følelsesmæssigt da nogen begyndte at rippe op i tingen. JM Anette car heldigvis super forstående da jeg kontaktede hende om fredagen. Hun kender min historie fra sidste år, og var også en del af den. Så hun tilbød at give mig en forhåbentlig lykkelig slutning på børneflokken - hurtigst muligt. Vi sagde ja tak! 
Drengene blev sendt ud til deres bedsteforældre søndag morgen. De vidste hvad der skulle ske, og glædede sig til at vi ville ringe om nyt. Min søster i København vidste også besked, hun havde bla. Lagt skulder til mine bekymringer tak søs:)

Vandet blev taget uden props kl 1230. Alt så fint ud! Vi fik lov at gå en tur - for også at skubbe lillesøster det sidste stykke helt ned i bækkenet, og måske ville der komme lidt veer. Det gjorde der! Der gik 10-15 minutter, så kom der veer:) vi gik rundt en times tid på Næstved sygehus. Det var bidende koldt, men himlen var så fin blå - og solen skinnede enormt. Jeg købte en ordentlig gang chokolade i kiosken, for lige at give knolden lidt at leve af de næste par timer. Appetitten havde nemlig ikke været stor henover weekenden - af spænding selvfølgelig:) 
K ca 1430 kom vi på fødestue. Alt var stadig fint, veerne kom hyppigere og kraften tiltog. Ved en 15 tiden syntes JM at jeg fik "bekymrings rynken" under veerne. "Det er godt Christine, så kan jeg se de bider mere til". Ve droppet blev aflyst, for kroppen var så fint med, FEDT! 
Vi talte om smertelindring. Jeg ville gerne have iltmasken mellem veerne. Altså rent ilt. Ikke det der lattergas shit. Fuck jeg føler mig ude af kontrol når jeg får det! Jeg ønskede også at få en epidural blokade. Jeg har nemlig kun gode erfaringer med den, og den giver liiige det der luft mellem veerne til, at man faktisk føler man er tilstede under sit barns fødsel. Jeg har egentlig en rigtig høj smertegrænse, men lige her - der bukker jeg under:) 
JM bestilte epi. Den kom så ved en 16 tiden. Her var veerne - rimelig kraftige. Kl 1630 var den lagt, og 1645 virkede den. Puha - dejligt:) kort efter måtte jeg altså melde ud, at pressetrængen virkelig pressede på. JM Anette tjekkede lige hvor åben jeg var, 8 cm - bum! Jeg råbte "Fuck hvor feeeedt!" Udover fødestuen. JM grinede højlydt, og sagde hun godt nok sjældent fik den melding mit i smerterne. Jeg var bare SÅ glad for at kroppen ville samarbejde, og at jeg var kommet så langt, på så kort tid! 
Ti minutter efter tjekkede JM igen hvor åben jeg var. Da jeg virkelig syntes det var tæt på nu. 10 cm BANG! 

Kl 1715 har JM noteret at nu går pressefasen aktivt igang. Vores lille pige dykkede desværre alt alt for meget under veerne, så der blev tilkaldt en bagvagt og en børnelæge. 
Vores datter blev født kl 1744 i tre presseveer, læger og følget blev sendt væk da hun skreg - som i virkelig skreg! Da hun kom ud. Der gik et par minutter før det gik op for Kristian og jeg, at vi havde fået en datter. Jeg begyndte at hyle - helt ude af kontrol. Lykke, glæde, overraskelse fyldte mig op. 

Samtidig ramte sorgen mig også - for vi havde jo ikke fået denne skønne pige - hvis vores to døtre som jeg fødte sidste år havde overlevet. 

Hun kom op til mig og blev lagt til med det samme. Hun suttede Som hun ikke havde lavet andet. Hun var helt dækket ind i fosterfedt, lidt vildt at se. 
Hun kom ikke fra mig før efter to timer. JM Anette syntes det var vigtigere at hun lå hos mig. Jeg må give hende ret - det føltes rigtig godt! 
Imens spiste den nybagte far to store portioner aftensmad fra kantinen, og guffede det dejlige ristede brød i sig - skyllet ned med kaffe og æbeljucie. 

Det er så fedt at kunne sige, at vi havde en fantatisk fødsel. Det var en super fed oplevelse, som jeg aldrig ville være foruden. Det hele gik bare SÅ godt, og Kristian ved bare lige hvad han skal gøre under forløbet, for mig. 

Vi ringede rundt til familien og fortalte nyheden. Drengene jublede som vilde da jeg fortalte de havde fået en lille søster. 

De fik lov at komme ned på fødestuen og se hende sammen med mine forældre og min bror. 

Vi fik lov til at tage hjem efter fire timer. Så da klokken var 2203 trådte vi ud i den smukke aften, med iskrystaller på bilruden, ingen vind og bare en smuk stjerne himmel. Jeg kiggede op, og tænk der kom et lille stjerneskud i det fjerne. Overtroisk eller ej, så er jeg sikker på det var en hilsen deroppe fra til deres nye lillesøster. 

For ingen tvivl om, der er to andre som også har fået en lillesøster. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar