Oktober stormen 2013

Egentlig lidt spøjst.. I flere dage op til blev vi varslet om den Almægtige Storm! Tirsdag var der lige lidt nyhedsstof. Onsdag var det en mindre notits på side 117 i avisen. Torsdag - INTET... Men selvfølgelig er det også begrænset hvor meget kaffe der kan brygges på de bønner.

Her hos os - vælter der altid et eller andet når det stormer. Vi bor så også på en grund som er en del større end et parcel, og har vores egen mindre 'skov'. Denne gang var ingen undtagelse. Bum! Lige ned i drengenes legetårn lagde der sig en ordentlig gren. Der er vælte lidt mindre rundt omkring, men heldigvis ingen skader. Til gengæld er der faldet oceaner af små grene ned på plænen - og masser af dem er de der mos belagte banditter! Du ved, dem flere bruger til dekoration og sådan, til jul! Så jeg har trosset tyngdekraften og samlet et ordenligt læs - ved der er flere i familien som bliver 'ih så åh' så fornøjelig glade:) - den kære mand i hjemmet ryster voldsomt på hovedet hvert år, for det er jo bare nogle tørre pinde, som vil gøre det godt i flismaskinen.....

Oliver i stormen foran det stakkels tårn. 

- Han har i øvrigt sin nye vinterjakke på fra H&M. Faktisk en enormt lækker en af slagsen, til den fede pris af 400kr. Oliver elsker den allerede, den har bla, blødt kvalitets fleece i hætten - så den er god at putte sig i om morgenen siger han:) Vi har prøvet lidt forskellige overtøjsmærker de seneste år. Hummel, Molo, Didriksons og Hust&Claire. Jeg har været fuldt ud tilfreds med kvaliteten - det eneste er altså bare at prisen er skruet højt op efterhånden. Oliver er skudt i vejret, så den jakke jeg købte på bud i januar, var simpelthen for kort nu. Så nu tester vi denne fra H&M. Den kan fås Her - kun online. Den laves også i en pigemodel. 

Kähler lagersalg

Årh jeg kunne ikke dy mig.

Altså når der er Lagersalg, i min by. Så er man s*u et skarn hvis ikke man dukker op! Af erfaring fra tidligere lagersalg hos Kahler, så skal man komme i god tid. Jeg kom lidt over elleve, og blev nr 43 i køen. Ikke tosset. Faldt i snak med en 90årige og hendes barnebarn som også skulle ind og snuse lidt - sejt gået af en 90 årige siger jeg bare:)

Jeg manglede jo,., egentlig ikke rigtig noget. Men havde da et ille bitte spinkelt håb om at der var nogle urbania lyshuse, (mangler set store byhus) eller avento stager, desværre kom jeg forgæves.

Der var dog -igen- masser af omaggio, i rå mængder. Det sorte dominerede rimelig kraftigt. En del store vaser fra deres Botanica serie. Jeg ville sindssygt gerne have sådan en stor vase - men farverne var bare ikke lige i øjet. Mano dominerede selvfølgelig også, med fade, kopper og skåle. Jeg havde håbet at finde et par fade fra mano i turkis som jeg købte sidste år. Igen en nitte.

Lovesong vaserne var der masser af - der var jeg godt nok fristet!
 Dankortet blev dog langtfra rødglødende:)

Lagersalget er der de næste 3 dage i Næstved, på mosevej. Så du kan snildt nå at komme forbi og gøre et godt køb - evt til julegave:) Se mere Info på deres Instagram .

Købte to æsker af disse fine Moderna keramik ophæng. Det er en rigtig fin måde at lave lidt nyt moderne julepynt, uden at det bliver alt for poppet, det vil gå rigtig fint med 'arve pynten'. Tænker de skal hænge på et lille træ i en vindueskarm.

En lille gul omaggio vase, og medium rød. Den gule skal stå på vores 1. Sal, hvor vi har et sue arrangement, den røde får plads i køkkenet. Tænker ved siden af farmors gamle syskrin - som nu er til opbevaring af fyrfadslys henover vinteren:)

...hvis det bliver en pige...

Så ønsker jeg mig denne sindssyge fine strik!

Opskriften fås Her hos netgarn.

Skal... Skal ikke?

Jeg trænger - som virkelig trænger  til nye vinterstøvler!

Jeg har et par velfungerede Lacoste vinterstøvler, som nok var in for en del år siden. Meeen, de er altså nogle tunge sataner at løbe op og ned af kælkebakken med. De er guld værd når vi er på tur udenfor på de ekstreme kolde dage, hvor der ikke skal sved på panden. Jeg havde et fedt par fra Ca'shott, som var mine dagligdags vinterstøvler, men de var så udtrådte - og utætte tilsidst. Så de røg i småt brandbart i foråret. De var virkelig yndlings støvlerne .  Desværre er modellen udgået... Grr!!

Måske er der håb forude. Skoringen har noget Vinterkup på udvalgte støvler. Igår var jeg lige forbi og prøve nogle par - det er jo gratis at kigge:) Jeg forelskede mig altså en lille bitte smule i disse støvler fra B & Co , sat ned fra 900kr til 540kr.  De vejer ikke et ton, er super lækre bløde inden i. Nej! Det er ikke smart i en fart-jeg skal være lækker-vinterstøvlen. Når man nu er mor til -snart 3- og i år skal jeg have barnevogn med på kælkebakken OG løbe op og ned af Bakken for at smide de gravidkilo, så skal det jo vore lidt praktisk !

Hjemmelavede julegaver

Julen står sådan set lige foran døren og banker på. Vildt! Når julen nærmer sig, syntes jeg altid jeg tænker hvor blev året lige af? Utroligt som månederne bare farer afsted.

Herhjemme får drengene mulighed for at lave nogle julegaver selv, til deres bedsteforældre, oldemor, mostre og onkler. Sidste år var Oliver på vej til de 5 år, og elskede at gå amok i mine glimmerlime. Han var helt med på konceptet med julegaverne, og glædede sig enormt til at skulle give dem. Vi spredte produktionen ud over en masse weekender, bare lige sådan en halv times tid af gangen, så det ikke blev en sur pligt. Det funkede super! Casper var kun 2halvt, og skulle have lidt mere hjælp. Det lykkedes mig dog at finde på lidt forskelligt som passede til deres alders kunnen.

Nu er jagten og hjernen gået i krig igen! For der er altså andre græsgange end pandurohobby

Rema1000 har nogle fantastiske indkøbere, som hvert år køber nogle porcelæns ting hjem, som børn kan male. Der følger maling og fin vejledning med. Sidste år købte jeg et lille lyshus til 39kr som Oliver malede til sin oldemor. Han gjorde det så fint - og oldemor blev glad, og hun kan fortælle historien om sit barnebarn hvergang der er gæster når hun tænder det lille fyrfadslys i huset. I år blev det en julemand, også til fyrfadslys - og den lækre pris af 39kr. Så får oldemor en mere til samlingen:)

Så er der jo ham Casper drengen på knap 3halvt. Casper er ikke nær så toldmodighed som hans storebror. Selvom Casper er ham der skaber de gode historier med dukker og bamser i legekøkkenet - ja lidt pige er der over ham. Så er hans toldmodighed oftest på NUL! Men lige med at male - det elsker han. Han er god til at fortælle historien om hans tegning, oftest er det det rene volapyk, når vulkanen vælter ned over hesten som stod og spiste et græskar, mens det spille iPad. I hans fortælling, men der er alligevel noget kært over det. Især klapper jeg i mine hænder - for fantasien fejler ikke noget:)

Jeg faldt over disse 'tusser' idag i Netto til 40kr. De er beregnet til at male på bloklys. Genialt tænker jeg! Masse produktionen kan gå igang. Satser stort på at Casper vil elske at overmale nogle lys med røde vulkaner. Oliver vil nok også snige sig en og tegne nogle biler på:)

Et styks bar væg

Som tidligere omtalt i blog Indlægget , omkring nogle gravide hormoner som fik nogle frustrationer. Der blev til en mindre omrokering i vores køkkenalrum.

Men altså... Det gav jo så en nøgen væg... Bumbum. Igen kløede manden sig i nakken, fordi der skulle spartles huller, males - og så laves nye huller igen. "Kan du ikke bare sætte nogle billeder de samme steder som før" sagde han.... Nej!

Jeg er altså ikke den store indretningsnørd, og bliver det virkelig nok heller aldrig, selvom jeg rigtig gerne ville! Jeg mangler sgu nok det der sidste touch og feeling for at det bliver lige i øjet! 

På lageret havde jeg nogle Going Danish illustrationer, som endnu ikke havde fundet deres rette plads. De skulle op! For at baske lidt personlighed ind i hjemmet, gik jeg på vandring i ungernes kasser med deres kreative sysler de har lavet gennem tiden. Altså, ikke ALT bliver gemt - det er jo fysisk umuligt at gemme 971 bil tegninger. Så nogle enkelte bliver indimellem lagt i deres egen kasse med dato på. 

Med lidt vindtørre blade, lidt lim og hjertet på rette sted - så lykkedes det faktisk at få udfyldt de sidste par tomme rammer. Jeg tænker selvfølgelig at der skal skiftes ud i børnekrationerne med tiden. Der er også lavet et par enkelte "huller" i opsætningen, til at der kan hænge nogle små ting op, så som en perle dimmer eller hvad de ellers slæber med hjem fra børnehaven.

Lykken var stor da de kom hjem fra børnehave, og så at deres tegninger og billeder havde fået plads på 'mors væg' :)

Takker min skønne mand for -endnu- engang at gøre som jeg beder ham om. Og så gør han det til ug! Han blev forkælet med en forbudt flødesovs til aftensmaden. Dejligt at se lykken i øjenene;-) 

Og inden du hyler helt ud af den, at den ene ramme er rød - så kig rammen i stykker under opsætning, så måtte til nød bruge denne røde. Så  huskelisten til Ikea næste gang skal der en ny sort ramme med hjem! 

Mænd!

Di´skuterer I tid og transport hjemme hos jer?

Det er virkelig noget som manden og jeg kan komme op og toppes over. Han kørte for en del år siden, ofte til København og arbejde sammen med sit sjak. Nu prioterer han 'hernede', da han ikke gider transporttiden mere. Sådan er det jo at blive familie:)
Nå men, dagens diskussion udspringer af, at vi skal besøge min søster og svoger i Købehavn på lørdag. Vi taler stille og roligt  om hvad tid vi skal køre. lige indtil manden siger "det tager kun 50 minutter", da jeg har berettet om hvad tid vi skal drøne afsted, og fremlagt en køreplan, da vi også skal hente min bror. Her eksploderer mine gravid hormoner i atomer. For den kære håndværker mand, er nemlig blevet SØNDAGSBILIST efter han har touranen fuld af kvinde og børn. Selv en tur til ikea med ham bag rettet er søvndyssende. -Men han benægter det hårdnakket!

Han holder fast på at det tager 50 minutter ind til indrekøbenhavn. Grr! Krak bliver taget i brug, og den siger 1 time og 4 minutter - han holder stadig fast på sine 50minutter. Mens han står og smiler skævt og kækt. Hvorfor er det lige han kender mig så godt, han bliver bare ved med at være påståelig fordi han ved, jeg bliver så sindssyg gal, og jeg VIL have ret!

Og slutningen på diskussionen... den kom ikke. Jeg gik i arrigskab og sidder nu her! Årh giv mig en bajer..

Mærk Næstved

Det er vore bys slogan...

Jeg ved ikke helt om jeg nogensinde kommer til at forstå "Mærk" delen. Skal vi mærke at byen er i live, eller at den bliver bragt til live? Eller at den summer af liv? Byrådet har i hvad fald fået meget høvl undervejs for sloganet. Det bliver ofte brugt i debatindlæg i lokalsprøjten, når der skal skrives noget negativt om kommunen. Tit noget noget med en borger som føler sig overset, og derfor "ikke kan Mærke Næstved"... Bum bum

Nå men, idag stod den påMÆRK NÆSTVED LØBET 2013 på den nye omfartsvej. Løbet udsprang sidste år af, at Næstved havde fået ny omfartsvej, og hvad var bedre end at alle borgerne kunne komme ud og "mærke" den nye vej, og samtidig indvige den:) Mener der var omkring 1800 løbere sidste år.
I år blev succesen gentaget, nu med længere ruter, bla. En halvmartaton. Sidste år var der kun en 5km.

Oliver vores ældste på 5halvt og hans mormor af årgang '56, havde tilmeldt sig løbet. De løb sammen  5 kilometer, hvor Oliver var notet på børneruten, som vist gik op til 12 år.

Morfar var ved målstregen med kikkert og kamera, så var der en til at tage i mod. Kristian, Casper og jeg tog plads på ruten ved 3km med masser af flag. Oliver løb med det største overskud forbi os, med smil og masser af overskud. Tårerne trillede ned af kinderne på mig, mens kamera og flag skulle samarbejde var der nogen som sagde ukontrolerbare hormoner! Christ! Casper råbte alt hvad han kunne da Oliver var i sigte "KOM SÅ OLLlIVEEEER" Nøj hvor var vi stolte!

Oliver kom i mål som nr 23 barn ud af nogen-og-halvtreds. Med en tid på 45,3min. Han var ikke til at skyde igennem:) endnu bedre variant Mormor blev nr 167 i hendes kategori - for så havde han jo i og for sig slået hende - børnelogik!

Han er allerede klar til næste år, og der vil han gerne løbe 7,5km! Han er sgu sej, MIN søn. Det erlands tredje løb i hans korte liv han har deltaget i.

Og det fede er, som mormoren siger "Han brokker sig ikke undervejs!"

Lørdag i oktober

Herhjemme hos os, eksisterer stress og pressede weekender ikke. Det hænger selvfølgelig lidt sammen med, at jeg er gået på barsel, og inden da var 'selvvalgt hjemmegående' for lige at slå fast - Så modtager man intet fra det offentlige når man har titlen som hjemmegående! Det er egen kistebunden der bruges af.
Vores weekender er derfor aldrig rigtigt booket op. Vi tager det som det kommer, og lader vejr og vind bestemme hvilken retning weekenden bringer. Drengene kan lide det. Bare det at være sammen med os, på deres præmisser elsker de! Efter den mindste, Casper, er startet i børnehave, og har fået såret sin eftermiddagslur væk. Så mærkes det virkelig tydeligt, at weekenden ikke skal være for presset for ham - ellers vælter korthuset.
Efter frokost, en morfar på sofaen og lidt brætspil kaldte efterårsvejret på os. Det blæste lidt, så vi tog en drage frem.
Oliver gav den fuld gas, og knoklede med at få den op. Det lykkedes masser af gange. Og bedst som linen var stram - så slap Casper! Så vi måtte ud opløbet et par gange efter den vilde drage. Det er jo vildt hvor meget sådan en simpel ting kan bringe lykke - og sved på panden. Drengene syntes bare det er fedt, og kunne blive ved i uendeligheder:)

Vi bor på et nedlagt landbrug - fritidslandbrug hedder det faktisk i forsikrings regi! Kæmpe grund, masser af plads og enorme mængder træer. Disse træer smider også alle deres blade. Til mine forældres undren forstår de stadig ikke hvorfor vi ikke river blade sammen og putter dem i komposten. Hvornår mon det går op for dem, HVOR mange blade der egentlig er? 

...anyway. Blade er så meget andet end noget som bliver til muld. Det er knald god underholdning:) 

God weekend derude i blogland...

Bedre sent end aldrig...

Den har ligget og kigget på mig i ugevis... Den der satans voksipose!

For 10 uger siden drog jeg til Roskilde i Stof & Stil. Målet var at finde noget lækkert stof til min elskede voksipose, og måske jeg turde kaste mig ud i en sengerend til min vugge som var et loppefund! Jeg ville lade mig inspirere af stofferne, så intet var besluttet.

Blot for liiiige at slå fast. Jeg er INGEN SY HAJ! Jeg er så ærgerlig over jeg har ti tommelfingrer, og at min toldmodighed at så skod på det punkt. For jeg syntes det er en fatal fejl hos mig selv, at jeg ikke kan sy! Sidste år købte jeg en Symaskine i ikea. Manden syntes det var en god ide, for jeg var ofte lidt pinlig over, at smide de simple småreparationer ud til min mor, som er en enorm god sy haj! Og man bliver jo ikke bedre til noget ved blot ynke!!

Nå men, jeg fik købt igen fedt stof til min skønne voksi pose. Jeg havde søgt nettet tyndt efter DIY'er og gode tips. Men er du gal et virvar. For det første, så eksisterer der kun EN voksi! Det er der åbenbart ikke mange der fatter, så de kalder lystigtderes hjemmegjorte sovepose i eget design for en voksi. Det kan jeg ski'ette bruge til noget. Grr! Så jeg sjussede mig fem og tilbage vha. Det gamle betræk, til mål, dimser og dutter.
Mange af DIY'erne jeg fandt, havde kulørt og printet stof som ydrer. Det var jeg ikke så meget til, vil hellere have noget kraftigt stof med et roligt og lidt tidløst look. Så valgte deres brune mellemriflet Fløjl. Det er lækkert blødt. Rigtig godt til at sy nogle bukser af også tænker jeg:)
Inderstoffet blev dette Bomuld stof. Jeg fandt en applikation imellem deres lange reoler, som passer i designet til inderstoffet. Den ser lidt vred ud denne Ugle. Men det gør ikke spor:) Faktisk købte jeg gså en gang pippinbånd i turkis, for damn det kunne se godt ud. Meen undervejs i projektet måtte jeg  se mig slået hjem i ludo. Så kantebåndet på bliver til et andet spændendeprojekt.

Det er så 10 uger siden jeg købte marterialerne. Ugerne gik, og jeg fik kastet mig ud i det. Men så gik jeg død. Her for et par dage siden tænkte jeg, at NU skulle jeg altså få den voksi færdig, for terminen nærmer sig med hastige skridt! Så et par dages intensive timer ved spiseborde har givet bonus! Jeg har kun været ved at smide projektet ud af vinduet en 77-98 gange! Med sved på panden lykkedes det mig satme at bliver FÆRDIG og jeg gør det aldrig NOGENSINDE igen - aldrig!!!!

Manden er stolt af sin lille højgravide husmor. Han syntes sgu det er blevet flot, og så slipper han også for at høre på mere af mit brokkeri:)

Der er selvfølgelig masser af skønshedsfejl, og masser af tekniske fejl. Men den virker, og alle huller og snoretræk passer dælma!

- En af dagene må jeg lige smide billedet op af sengerenden, som faktisk også blev god!

Wallstickers - elsker det!

Jeg er stor fan af wallstickers - så  er det sagt, bum!

Det er en absolut fed måde at sætte præg på boligen. De eneste stickers jeg ikke er helt fan af, det er altså børnesange! Hvorfor jeg ikke lige kan lure det fikse ved jeg ikke. Alle kan vel for pokker da, snart "Under stjernerne på himlen" med mr. Seebach. Måske er det fordi jeg ikke bryder mig synderligt om opbygningen i wallstickeren, og fonten? - eller fordi at ophavsretten bliver brudt af en masse websites? Vi lader det ligge:)

Nå men. I vores køkken alrum, har vi masser af hvid væg, og en rigtig dum en af dem, er ved sådan et gennemgangssted, hvor der ikke rigtigt er plads til skænk eller hylder. Vi syntes i hvad fald ikke vi har kunne finde noget optimalt, medmindre det er 15cm dybt - og så kan det dælma være lige gyldigt.
Lige pludselig en dag, så fik jeg en fiks ide - syntes jeg selv ! Vi rejser meget i Danmark, og Oliver begyndte indimellem at spørge hvor de forskelllige steder ligger henne. Så wupti, et styks Danmarks kort bestilte jeg. Så var det ellers igang med kortet og få plottet nogle af de steder ind hvor vi har været. Til at starte med er der kun sat mærker på 6 steder. Flertallet i huset har bestemt at HVER og ET sted vi har været skal på. Så projektet er slet ikke færdigt - og vil jo heller ikke blive det, for har denne forestilling om, at væggen vil væren fyldt med poloraid billeder om 10 år! Billederne er blot lamineret og sat fast med abesnot, så de er til at rokere rundt - eller tage ned og løbe rundt med hvis man hedder Casper:)

At blive sådan - rigtig voksen....

Det blev vi idag!

Vi har fået samlet alle vores forsikringer i ét selskab. Det er altså stort! Nu tænker du så har hun ikke 2 børn, en på vej og en mand hun har delt dobbeltsengen med i en del år, og fast ejendom?
JO det er sandt. Men, nu er min bedre halvdel af den slags, som bare siger "vi gør det i næste måned" osv. Hvad der lige gjorde udslaget, at han faktisk tog tyren ved hornene og besluttede sig for at vi fik en forsikringsmand ud, er jeg ikke helt klar over. Det er også lige gyldigt - for han gjorde det sgu! Nu står alle delene ikke spredt i 4 selskaber. Fedt! Og vi har sparet - ernorme mængder penge!

....den kvikke læser vil så tænke er de så heller ikke gift? Nej! Det er vi ikke. Nu har dette skridt taget 2 år, så ægteskabet når vi nok når jeg engang fylder 40:)

Sådan er det at have valgt en mand som ikke vil være midtpunkt, og kommer fra en familie hvor ægteskab ikke er noget specielt læs, det ordnes på rådhuset eller slet ikke .

Ikke nemt når man er til kirkebryllup og ønsker at blive ført op af kirkegulvet...

Tanker....

Vi her på gården, føler godt nok det sidste halve år er gået hurtigt. Jeg syntes det var som igår, at drengene plaskede i vores "pool" på terrassen flere timer i træk, med blå himmel og varme solstråler. Imens sad jeg i min "nye-brugt-købte" solvogn, med en smoothie i hånden og bare nød synet af de to drenge, der bare har et hjertevarmt forhold til hinanden. Den stille stund bliver afbrudt af en stor mand på de 80kg der kommer løbende henover terrassen iført badebukser og et vandgevær i hånden... Så er der dømt vandkamp!
Nu er der gået tre måneder siden Vandkampen. Jeg sidder igen på min solvogn, for sidste gang iår! Indhyllet i en vinterjakke som ikke kan lukkes, et lunt tæppe og en stor grim hue - ipad'en ligger godt i favnen. Fingerne bliver holdt varme i tænke pausen med en god kop the. Lige om lidt bliver mit trofaste spot i haven kørt på 'lager', og vi ses først til foråret igen. Næste gang jeg sætter mig på terrassen i solvognen, så er det med en lille purk i favnen.

Ferieminder

Får du ordnet feriebilleder?

Jeg gør ikke. Jeg er sådan en klovn til at gøre det - selv drengenes "barnets bog" er langt fra updateret. Noget som plager mig dag og nat! Så hvorfor ikke gøre noget ved det?

Som sagt så gjort. I sidste uge fik jeg en mail for Gud hvilken gang! På et som altid fantastisk tilbud på en fotobog, som man ikke kan afslå. Nu blev det til noget - jeg slog til!

Billederne lå jo på computeren og skulle bare lige sorteres lidt læs, alle dem med mine dobbelthager skulle væk. 

Jeg fik lavet en fotobog fra hver af vores sommerferien de sidste tre år. I know, jeg er ikke den store designer. Lægger mig blindt op af hjemmesidens forslåede design.
Dem som skal have mest glæde af de bøger - er jo også vores børn. Hvorfor skal de ikke mindes om alle de fede stunder vi har haft sammen i vores ferier? Vi tager ikke til udlandet her i deres unge år, det skal vi nok nå. Indtilvidere, så bliver de tæsket rundt i Danmark - med stor succes. For de elsker det! Bare det at være sammen med mor og far er det fedeste i verden:)

Jeg har også et par fotobøger fra de to sidste december måneder med juleaften. Det har virkelig været et hit for drengene. Disse bøger er lige så gode som en højtlæsningsbog.

Jeg har valgt at få dem med hård ryg og omslag, og lidt tykke sider, så de netop minder om rigtige bøger. Og er samtidig mere hårdføre end med blødt omslag. Disse tre er fra Photobox

"...altså kan du ikke bare bikse sådan et sammen...?"

Spurgte jeg min skønne kæreste om for nogle uger siden.

Dilemmaet var, at drengene har et bord i vores køkkenalrum. Men, de ultra grimme grønne LACK borde fra Ikea, var ved at drive mig til vanvid. Ren øjebæ i rummet. Men de fungerede! -sagde kæresten.

Nu er det jo ekstra farligt at have en hormonel kvinde i huset. Så da der skulle findes plads til kravlegården i køkkenalrum og stue, uden at der skulle møbleres alt for meget om - så måtte de grønne borde ud! Men hvad skal erstatte dem?
Vores køkken er sort eg med hvid bordplade, der er hvide vægge. Samt har vi et spisebord i egefiner. Jeg syntes jo at legebordet skulle have en træfarve. Manden var mere til en sort plade. Argt! Hvorfor har mænd et eller andet for sort? Han ævler altid om sort sort sort!

Hvis vi selv lige skulle strikke et bord sammen med en købe bordplade og et par stolen (mandens forslag) så ville vi løbe op i noget 500-600kr. Og så ville fruen i huset ikke være tilfreds..
I en stille aftenstund sad jeg og kiggede  på vores dejlige egeplankegulv på 1. Salen. Mon ikke min kære håndværker mand, liiiige kunne lave et bord ud af de rester som ligger i værkstedet? Han skulle bare fanges i ideen på det rette tidspunkt.
Som sagt så gjort. Manden var med på ideen!

En dag kom han stolt ind fra værkstedet og viste den fine plade. Benene var lidt af et dilemma, så det blev lidt alternativt futuristisk udseende.
Det fede er bare, at det kun har kostet os 39kr for nogle skrue dimser og lidt olie. Resten havde vi på 'lager'! Så nu kan drengene bare komme an, og fortsætte deres LEGO by. Og det er fuldt tilladt at hakke og tegne på bordet:)

Nu mangler jeg bare nogle skamler som passer til! 

"Mor, hvem bestemmer egentlig hvornår man skal dø?"

Sådan spurgte vores ældste på 5halvt igår, midt i aften badet.

"Det er der ikke nogen som bestemmer" svarede jeg retur.
"Men altså, hvornår ved man så man skal dø? Får man det atvide lidt før man dør?"
"Nej det gør man ikke"
"Men hvornår dør man så, hvis man ikke ved det?"
(Arg, nu er vi ved en af de spørgetider hvor han bare bliver ved!)
"Vi dør når vi bliver rigtig gamle. Omkring 90-100år tror jeg. Oldemor er over 80år, og hun lever stadig. Og gør det helt sikkert lang tid endnu"
"Men mor, Rosa og Lærke blev ikke 100 år, de blev kun født og så døde de"
"Ja det er rigtigt, men Rosa og Lærke blev syge inde i mors mave, så Lærke døde i mors mave. Rosa var syg da hun blev født, så mor og far bestemte at hun skulle have lov til at sove for evigt. Det syntes vi var det bedste for hende"
"Så er det godt vi får en ny baby om lidt som ikke er syg mor"
"Ja det er vi glade for Oliver"
"Men mor, hvornår skulle vi se Alfons Åberg i biografen?"

...sådan slutter de fleste alvorlige samtaler med Oliver. Dybt alvorligt vender de til noget helt andet:)


Og nu sidder jeg med tudefjæs på - både af savn men også fordi jeg har den skønneste dreng, som bare er så nysgerrig på livet - og husker mig på de gode stunder, og at jeg skal nyde hvert et øjeblik! 

"Du burde skrive et eller andet sted..."

Sådan skrev min "Moster Margrethe" i et svar på en mail, for et lille års tid siden.

Jeg har siden gået og funderet. Burde jeg, skulle jeg, kan jeg, vil jeg? Er der over-hele-hule-helv... Nogen som gider læse med? Nok ikke. Men betyder det noget, hvis jeg bare får noget ud af det selv?

Indimellem de mange dage, har jeg lyst til at kradser nogle tanker ned. Men måske der rent faktisk er  nogen som ville kunne finde det en lille smule interessant at læse? Ja ja, det er råb på opmærksomhed, det er jeg med på. Jeg kan faktisk godt lide at folk interesserer sig for det jeg har at sige - selvom det indimellem ikke er skide velovervejet. Jeg arbejder ihærdigt på at 'tænke før jeg taler'. Men kender du det, ordene har så meget fart på, så man ikke kan få sat dem rigtig sammen - så det bliver bare en gang pløret masse man vælter ud!

Min store hurdle igennem livet, er mit sprog. 6 års skolegang, men en rigtig sød lære, som var nem at Overtale til rundbold istedet for grammatik, bider mig sindssygt i rumpen idag. Indrømmet - jeg var en af dem som nemt kunne overtale vores dansk lære. Jeg havde ham sgu i min hule hånd. Dengang tænkte jeg jo ikke over konsekvensen.
Jeg er en knold til grammatik. Det siger mig - intet! Jeg kan den dag idag stadig ikke få det hele til ay give mening, og endelserne på mange ord er også en by i Rusland. Jeg undskylder derfor på forhånd for alle de kommende indlæg, som vil skrige i lys luge!