torsdag den 31. oktober 2013

Kähler lagersalg

Årh jeg kunne ikke dy mig.

Altså når der er Lagersalg, i min by. Så er man s*u et skarn hvis ikke man dukker op! Af erfaring fra tidligere lagersalg hos Kahler, så skal man komme i god tid. Jeg kom lidt over elleve, og blev nr 43 i køen. Ikke tosset. Faldt i snak med en 90årige og hendes barnebarn som også skulle ind og snuse lidt - sejt gået af en 90 årige siger jeg bare:)

Jeg manglede jo,., egentlig ikke rigtig noget. Men havde da et ille bitte spinkelt håb om at der var nogle urbania lyshuse, (mangler set store byhus) eller avento stager, desværre kom jeg forgæves.

Der var dog -igen- masser af omaggio, i rå mængder. Det sorte dominerede rimelig kraftigt. En del store vaser fra deres Botanica serie. Jeg ville sindssygt gerne have sådan en stor vase - men farverne var bare ikke lige i øjet. Mano dominerede selvfølgelig også, med fade, kopper og skåle. Jeg havde håbet at finde et par fade fra mano i turkis som jeg købte sidste år. Igen en nitte.

Lovesong vaserne var der masser af - der var jeg godt nok fristet!
 Dankortet blev dog langtfra rødglødende:)

Lagersalget er der de næste 3 dage i Næstved, på mosevej. Så du kan snildt nå at komme forbi og gøre et godt køb - evt til julegave:) Se mere Info på deres Instagram .


Købte to æsker af disse fine Moderna keramik ophæng. Det er en rigtig fin måde at lave lidt nyt moderne julepynt, uden at det bliver alt for poppet, det vil gå rigtig fint med 'arve pynten'. Tænker de skal hænge på et lille træ i en vindueskarm.

En lille gul omaggio vase, og medium rød. Den gule skal stå på vores 1. Sal, hvor vi har et sue arrangement, den røde får plads i køkkenet. Tænker ved siden af farmors gamle syskrin - som nu er til opbevaring af fyrfadslys henover vinteren:)






Ingen kommentarer:

Send en kommentar