Det hele kulminerer over et enormt træls jordemor besøg. På en måde havde jeg glædet mig, og lidt vemodigt også. For det er sådan set mit sidste visit deroppe - for good!
Selvfølgelig er det lige den jordemor som jeg har den dårligste kemi i verden med, som er der. Typisk! Jeg syntes vi går fejl af hinanden konstant, og så har hun den der evne til ikke at være en skid medfølende. Nu er jeg altså ikke en af de der hysteriske gravide, som forventer guld og grønne skove.
Jeg tvivler nok også på hendes kompetence. (Og så har hun nogle irriterende udstående irriterende øjne!) Hendes vejledninger er noget crap, og når hun undersøger en syntes jeg ikke det er specielt fyldelstgørende. Jordemødere laver fosterskøn, jeg tager dem også kun for det de er, et skøn. Men altså, når kvindfolket siger, at hun vil mene baby ligger på minimum 4kg, så bliver jeg sgu mundlam, for hun kan ikke bilde mig ind at den har taget 1 kg på, på fjorten dage. "Okay, så siger vi 3,5kg, er du så glad?" Lød svaret tørt tilbage...
Resten af konsultationen var noget møg. Hun affejede mig med mine spørgsmål, og ønsker omkring, en egentlig tidligere lagt plan for igangsættelse til termin, med min anden kontaktjordemor. Jeg gik derfra med en noget kedelig smag i munden. Den sidste bemærkning var blot, at hun ville ringe til mig om 10 dage hvis intet var sket. Det er det. Så jeg er nærmest overladt til mig selv, føles det som om. Indrømmet, jeg er kontrol freak.
Nu sidder jeg her, skide sur og ked af det. Ked af hvad egentlig? Barnet har det jo godt. Det er nok bare det, at man skal samarbejde med en kvinde om så krævende en ting - som slår mig helt ud.
Nu vil jeg grave mig ned under dynen og have ondt af mig selv - først tømmer jeg dog lige ungernes slikdåse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar