søndag den 10. november 2013

Søndags shopping

Nu er jeg ikke sådan en retro-nørd-med-super-skarpe-øjne-for-det-rigtige! 
Tværtimod

Så er jeg nok lidt en ala en Klods Hans til det:) 

Idag var der stort kræmmermarked i vores lokale sportshal. Det var en god blanding af alt mellem himmel og jord. Den ældre generation var stærkt repræsenteret, så der var helt sikkert masser af klenodier imellem. Der var få stande med børnelegetøj. Og heldigvis skulle man kigge meget langt efter mode-mødrende som sælger ud af ungernes småfolk og hummel tøj til overpriser - gudskelov tak og lov for det! Jeps gættet rigtigt - jeg køber ikke brugt tøj! 

Oliver har været slæbt med på diverse kræmmermarkeder siden han kunne gå. Han syntes det er hyggeligt, og spotter på lang afstand hvad han MÅ eje. Han er heldigvis ikke en af de typer børn som lægger sig ned på gulvet og skriger indtil han får sin vilje man bliver jo lidt hjerneskadet når man har arbejdet i et supermarked, og siddet i kasselinien mellem kl 15 og 17! 
Derfor er han jo dejlig at have med. Han kan sagtens se fornuften i hvorfor noget ikke skal købes, stort plus! Og så er der den fordel, at når det er et BARN som spørger om prisen, så er prisen jo en helt helt anden, end hvis det var mig - hvis han liiige selv hiver sin egen pung op af lommen, hjælper det også 'prutningen' jeg udnytter mit barn til fulde :)

Casper lillebror på 3 år gider vi ikke slæbe med endnu, det er også et eller andet med, at det jo også er hyggeligt at være alene afsted - bare os to. Vi bruger det meget herhjemme i weekenderne om formiddagen, at splitte os op i to i et par timer. Drengene syntes godt om det, og man får sig også nogle andre gode snakke når det er på tomandshånd. 

Vi kom selvfølgelig hjem med lidt idag. Oliver købte en 4-5-6-7 8 forskellige biler til ham og Casper, og nogle skumsværd som allerede har bragt stor lykke. Dem fik han presset ned på 5kr. Der var mor her sgu stolt! 

Jeg fandt et fedt sæt Babushka dukker, til den flotte pris af 70kr. Ikke en skræmme eller ridse - manden ryster på hovedet For hvad skal de bruges til? De fatter ikke en bøtte sådanne mænd haha.
 
   
 
I et fjernt hjørne af hallen stod en sød dame med en masse ældre legetøj, i pæn stand, og gode priser. En del af det kunne jeg kende fra jeg selv var lille. Bla var der nogle billedbøger. Jeg har det lidt blandet med det, at købe nogle ting fra man var lille. For det er jo ikke, den rigtige jeg havde. Det er en genganger - og skal mine børn 'lide' under, at mor har nogle ømme minder omkring noget legetøj - som de så ikke må bruge? Hmm 
- nå men, den her søde dame havde en stor kurvekuffert der var formet som et hus. Jeg blev sgu lidt forelsket, og tænkte hun sikkert skulle have en 500kr for den, for den var jo lidt unik, og i pæn stand. Næ nej, 150kr og den var min. Jeg tænkte så det bragede - og blev straks afbrudt af en anden kvinde som råbte op omkring den kurvekuffert til sin mand. Straks sagde jeg SOLGT! Behøver jeg sige jeg fik dræber øjne af damen da jeg vendte mig om? 

Jeg kan lige se den stå ved siden af kravlegården i vores køkkenalrum/stue, til babys legetøj. Om den er grim, kedelig, slet ikke unik? Tja, jeg syntes den er skøn! Og elsker den allerede. Den er rimelig stor. 70cm høj, og 30x50 i bredde.

Behøver jeg fortælle, at mandens kommentar var,  hvorfor har du købt noget som bare skal på genbrugen....?









Ingen kommentarer:

Send en kommentar