Her på falde rebet er der jo altid noget man liiige kan sætte fingeren på, at man mangler. Den der kravlegårds fætter som i og for sig har stået klar i nogle uger, har bare skreget mig i øjenene. For hvis der er noget jeg er blevet træt af, så er det alle de farver at legetøj har - især babylegetøj!
Så nu tog fanden ved mig, de der 'sengerende bøger' til babyen som så smart kan bindes fast, de måtte altså minimeres - bare lidt. What to do?
Jeg havde en skum rest fra en sengerend til vuggen, og et stykke fløjl rest fra Voksi posens nye betræk. Måske det kunne bløde lidt op på kravlegårds dilemmaet? Eneste props var at hverken stof eller skum rest kunne nå hele vejen rundt i kravlegården. Men gør det noget? Det måtte komme an på en prøve. Så symaskinen blev pakket frem igen, selvom den egentlig var pakket rimelig godt væk, da jeg ikke mente jeg skulle sy i lang tid nu.
I løbet af et par timer fik jeg bikset den satan sammen, og resultatet blev egentlig fint. Jeg fandt min mormors håndsyede tæppe frem, som hun synede til vores ældste. Samt et fint hæklet tæppe fra min mors hånd, som blev lavet til nummer to.
Væk er alt krims krams - For en stund! En lille Ferm ugle får lov at kigge frem.
Nogle kloge hoveder siger faktisk også, at baby ikke har brug for et pang farve helvede den første tid - bum!
Så mangler jeg bare liiiige at finde et fint træ aktivitets stativ. Så er jeg faktisk tilfreds:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar